Metasundhedsanalyse

Hjem » Behandlinger for voksne » Metasundhedsanalyse

Om analysen

Varighed: 1 time og 50 min.

Type: Behandling i stolen og på briksen.

Metasundhedsanalysen er en god måde at starte et forløb på, så din udfordring bliver belyst fra alle sider, inden selve behandlingen går i gang.

Metasundhedsanalysen består i en samtale, hvor vi kortlægger dine udfordringer, hvornår det er opstået, hvad det betyder for din hverdag, hvad det hæmmer dig i, hvilke fordele det giver og meget mere, der belyser det udfordringen handler om. Ud fra den psykosomatiske traumemodel finder vi ud af, hvad de fysiske symptomer eller den uhensigtsmæssige adfærd er en reaktion på. Der er som regel et traume som årsag. Vi gennemgår dine overbevisninger i forhold til udfordringen og hvad der er din egen opfattelse af situationen. Alt dette bruger vi til den videre behandling.

Mere viden om Metasundhedsanalysen

Dette er guldpakken, der indeholder det hele

En session varer 1 time og 50 min. og er bygget op i fire dele, der tilsammen giver dig et samlet billede af din udfordring og en klar vej frem:

Metasundhedsanalysen – vi finder årsagen til din udfordring eller dit ubehag, ved at kortlægge hvad der sker i din krop, hvornår det opstod, og hvad det fortæller os.

Terapiplanen – vi lægger sammen en plan for behandling og hjemmeopgaver. Planen er din, du er med til at forme den, og du kan bruge den som et konkret redskab bagefter. Den kan hænges på køleskabet som en køreplan for det næste stykke tid i dit liv.

Traumeforløsende psykoterapi – når vi har analysen og planen på plads, går vi i gang med at forløse det vi har fundet. Her arbejder vi med årsagen, ikke bare symptomerne.

På briksen – vi afslutter behandlingen med Dynamic stillness, der giver rum til at hele kroppen “falder på plads”, giver plads til det nye og samler hele dig igen.

Første gang vi mødes

Første gang vi mødes, behøver du slet ikke have styr på, hvad der er galt – eller hvad det hedder. Det eneste du skal gøre, er at komme og fortælle mig, hvad du mærker.

Metasundhedsanalysen er bygget til at give os tid til at gå ordentligt i dybden. Vi bruger den første del af sessionen på at kortlægge din situation, hvornår det opstod, og hvad det fylder i din hverdag. Derfra arbejder vi os frem til årsagen og lægger en plan, du selv er med til at forme.

Vi afslutter på briksen, så du forlader sessionen med ro i kroppen og et konkret overblik i hånden.

Forskellige terapeutiske metoder

De tre dele af sessionen foldes ud herunder. Du behøver ikke tage stilling til rækkefølgen – jeg guider dig igennem det hele.

Terapiplan

Ud fra metasundhedsanalysen laver vi sammen en terapiplan. Vi ser på, hvad der påvirker din hverdag, hvad du selv kan gøre noget ved, og hvad vi skal bearbejde sammen.

Du er selv med til at lægge planen, og du kan bruge den som et konkret redskab bagefter. Det kan handle om kost, motion, relationer, ting der skal ud af dit liv – og ting der skal være mere af.

Traumer

Når vi både har metasundhedsanalysen og terapiplanen, er vi klar til at gå i gang med at forløse det vi har fundet.

Her arbejder vi direkte med traumet bag ubehaget.

Læs mere om traumeforløsende psykoterapi.

Kropsterapi

Vi afslutter behandlingen på briksen. Du har måske brug for lidt kropsterapi for at få den sidste rest af ubehag væk.

Til sidst får du Dynamic stillness – biodynamisk kranio sakral terapi, der giver ro og harmoni i hele kroppen. Meget afslappende og meget healende.

Hvad du kan forvente af et forløb

Til den første behandling fortæller du lidt om din livssituation, tidligere og her og nu. Vi snakker om, hvad der har fået dig til at booke, og hvad du forventer af i dag og evt. på længere sigt. Sammen finder vi ud af, hvad der er vigtigst at arbejde med først, og når du er klar, går vi i gang. Det er noget jeg guider dig i alt sammen, så det skal du ikke bekymre dig om.

Har vi aftalt et forløb, får du en dagbog med hjem. Hver dag skriver du 3 ting, hvor du har reageret anderledes end før du begyndte forløbet, og 3 ting du er taknemlig for. Du skal aldrig læse den bagefter, meningen er at skrive, reflektere og skrive. Det er en stille men meget healende proces. Under et forløb kan du altid kontakte mig, hvis der opstår noget, eller du har brug for at snakke.

Er metasundhedsanalysen det rigtige sted at starte?

Metasundhedsanalysen er ideel, hvis du gerne vil forstå hvad der ligger bag din udfordring, og have en konkret plan for vejen frem, i stedet for bare at behandle symptomerne. Ring og få en uforpligtende snak om, hvad en session kan gøre for dig.

Du booker nemt online, eller ring på 51 89 21 85, hvis du hellere vil have en snak om, hvad der passer bedst til dig. Du kan ændre eller aflyse din tid selv op til 24 timer før.

Ofte stillede spørgsmål om metasundhedsanalyse

Her finder du svar på det, jeg oftest bliver spurgt om. Mangler du svar på noget, er du altid velkommen til at ringe.

Hvad er forskellen på en metasundhedsanalyse og en almindelig behandling?

En almindelig behandling tager udgangspunkt i det du mærker her og nu. Metasundhedsanalysen går et lag dybere, vi finder årsagen bag symptomerne, lægger en plan og begynder at forløse det der ligger til grund. Det er startskuddet til et egentligt forløb.

Passer metasundhedsanalysen til mig?

Metasundhedsanalysen er god for dig, der gerne vil forstå hvorfor du har det som du har det, ikke bare lindre symptomerne. Det kan være fysiske smerter, stress, angst, gentagne mønstre i dit liv eller noget du ikke rigtig kan sætte ord på.

Hvad sker der efter analysen?

Du går hjem med en terapiplan du selv har været med til at forme. Mange oplever det som en lettelse at have et konkret overblik. Herefter aftaler vi, om du vil fortsætte i et forløb, booke enkeltbehandlinger eller prøve noget selv først.

Kan jeg betale med dankort?

Nej, jeg tager ikke dankort. Du kan betale med MobilePay, bankoverførsel eller kontant.

Hvordan aflyser jeg en tid?

Du kan ændre eller slette din tid via linket i din bookingmail, indtil 24 timer før.

Skal du aflyse inden for de sidste 24 timer, så ring på 51 89 21 85.